Fokuser på kalvene nu og undgå, at kalvedødeligheden stiger over vinteren.

Lad 2020-2021 være vinteren, hvor kalvedødeligheden ikke får lov at stige på bedriften. Det kan godt lade sig gøre, hvis man fokuserer på kalvene nu, skriver Landbrugsinfo.

Kan du lide at være i din kalvestald? Ser kalvene godt ud, og bliver du glad af at lade blikket glide hen over næste generation af malkekøer? Eller skynder du dig igennem, fordi kalvene fylder dig med dårlig samvittighed? De er spørgsmål man bør stille sig selv.

Gode råd

Hvis det sidste er tilfældet, er der tre gode nyheder til dig: Det kan godt lade sig gøre at rette op på sundheden hos kalvene. Det er lige nu, det vil rykke allermest, hvis du sætter fokus på kalvene. Det vil være starten på en god cirkel med større arbejdsglæde for både dig og dine medarbejdere. Men det kræver tre ting af dig:

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

1. Beslut dig for at gøre en indsats for kalvesundheden. Det er dig, der er lederen og sætter retningen. Hvis bedriftens kalve skal have et løft, skal du være fast besluttet på, at det er det, I gør. Og så skal I ikke sætte andre større initiativer i søen dette efterår.

2. Få hjælp fra din dyrlæge, rådgiver og dine medarbejdere. Du kan ikke gøre det her alene. Kræv fuldt fokus og højeste prioritering fra din dyrlæge, rådgiver og dine medarbejdere.

3. Vær villig til at gøre tingene anderledes i kalvestalden. Hvis kalvestalden skal se anderledes ud, skal du være villig til at ændre noget. Det er ikke altid sjovt og nemt at vænne sig til at gøre noget anderledes eller investere i noget nyt. Men det er sandsynligvis nødvendigt, hvis du har en ambition om, at sundheden hos kalvene skal løftes.

Hvis det er vaner, I skal ændre, så accepter, at det er svært. Find ud af, hvordan det kan lade sig gøre i hverdagen. Hvis I har brug for ekstra tid til kalvene - måske bare i en periode - skal den ekstra tid findes - af dig! Måske skal I have en skoledreng i en periode? Måske kan I gøre noget anderledes, så der bliver frigivet tid hos en medarbejder? Hvis der er rart at være i kalvestalden, er man mere motiveret til at sætte fokus på kalvene. Online kurser i kalvepasning kan hjælpe kalvesundheden på vej.

Der findes fire korte online kurser om kalvepasning - tre målrettet medarbejderne og et målrettet ledere.