På Viden på Tværs webinaret blev en række anbefalinger til en zinkfri fremtid gennemgået, men en 1:1 løsning blev dog ikke nævnt - det gør Hyo.

Tina Sørensen, konsulent Seges Svineproduktion, og Nicolai Rosager Weber, afdelingsleder Seges Svineproduktion, har netop taget deltagerne gennem zinkguide.dk på webinaret.

Anbefalingerne lød

-Grundig vask, desinfektion og tørring af klimastalden. Stalden er tør når stalden har 32 grader.

-Giv de mindste grise de bedste betingelser med varme, godt og nem adgang til foder og vand.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

-Tildel gerne opblødt foder både i farestald og klimastald.

-Mindre men bedre og skånsomt protein i fravænningsfoderet.

-Fokus på smittebeskyttelse og tilsyn de første uger.

Læs om simple og billige løsninger hos Mads Tjener der minimerer smitten i hans besætning på Vestergaard.

-Lav forsøg med at udfase zinken i nogle stier og hold.

-Hvis der kommer diarré udbrud så brug diagnostik til at finde ud af, hvad det er for en diarré.

Der var ingen af deltagerne på webinaret der er kommet i mål med at udfase zinken, men over 50 procent har skruet ned for doseringen. Når man laver forsøg med medicinsk zink og ændrer doseringen skal man huske, at få rettet recepten ved dyrlægen, lød det fra eksperterne.

Første bud på 1:1 erstatning af medicinsk zink

Kristian Christiansen har udfaset zinken uden problemer, med lidt hjælp fra enzymbehandlede gærceller. Hidtil har der ikke været nogle produkter der alene har kunnet erstatte den medicinske zink 1:1, men det mener firmaet Farma Nordic, at de har. Med Celmanax i en koncentration på 200 ppm til lakterende søer og pattegrise, er den medicinske zink på St. Løjstrup blevet erstattet, uden at Kristian Christiansen har oplevet diarré eller nedsat vækst. Nu skal Celmanax testes i 50 andre besætninger og Seges skal se på resultaterne.

Se videoen fra St. Løjstrup og læs artiklen om 1:1 erstatning af medicinsk zink i Hyo.