Automatisk oplæsning:

Väderstad forbereder generationsskifte: Ny direktør i 2022

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Väderstad forbereder generationsskifte. I 2022 skal Henrik Gilstring overtage som administrerende direktør.

Väderstad, en af verdens førende virksomheder indenfor jordbearbejdning og såteknologi, er ved at forberede et kommende generationsskifte af posten som virksomhedens øverste leder.

I februar 2022 vil Henrik Gilstring overtage stillingen som administrerende direktør. Henrik repræsenterer den tredje generation af ejerfamilien og er i øjeblikket en del af ledelsesgruppen.

Det oplyser Väderstad i en pressemeddelelse.

Virksomhedens bestyrelse har nu i god tid sørget for det kommende generationsskifte og er begyndt at forberede tilbagetrædelsen af den nuværende administrerende direktør, Mats Båverud.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Bestyrelsen og ledelsesgruppen har klart defineret den fremtidige retning gennem en velplanlagt CEO-succession, der bygger på Väderstads stærke værdier, fortæller Crister Stark, bestyrelsesformand for Väderstad Group.

- Gennem langvarigt ejerskab og et stærkt engagement fra både ejere og medarbejdere, fortsætter vi med at skabe innovation, vækst og stabilitet. Denne beslutning skaber optimale rammer for en effektiv og glidende overtagelse og fornyelse af CEO-rollen, fortæller bestyrelsesformand Crister Stark.

Henrik Gilstring er tidligere udnævnt til administrerende vicedirektør for Väderstad Group, og fra februar 2022 overtager han posten som virksomhedens CEO.

- Jeg glæder mig til at fortsætte Väderstads bæredygtige fremdrift og sikre, at vi som virksomhed er i stand til at tilpasse os de fremtidige udfordringer og muligheder, både hvad angår udviklingen indenfor landbruget generelt og de nye politiske og globale grundlæggende principper, udtaler Henrik.

- Väderstad har et højt omdømme for innovation, stærke kunderelationer og vækst. Dette er en meget spændende rejse, hvor vi hele tiden sætter os nye mål. Vi har alle muligheder for stigende fremgang og udvikling som virksomhed, både som samarbejdspartner for vores kunder og som arbejdsgiver.

Mats Båverud er tilfreds med sin efterfølger.

- Jeg ser frem til at overlade tøjlerne til Henrik, hvis omfattende kendskab til virksomhedens aktiviteter, produkter og markeder kombineret med stor erfaring og forståelse for driften, vil gøre ham til en fremragende leder af Väderstad, siger Mats Båverud.

- Han er i højeste grad kvalificeret og bakkes op af et meget kompetent ledelsesteam.