Automatisk oplæsning:

Professor: Fugle kan være passive smittebærere

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Professor vil ikke afvise at fugle kan være passive smittebærere af coronavirus og opfordrer til at alle muligheder skal undersøges for at finde kilden til smittespredning imellem danske minkfarme.

Blandt de nordjyske minkavlere har man mistanke om, at fugle kan være en medvirkende årsag til smittespredning med coronavirus, og Thorbjørn Jepsen, hvis besætningen allerede er blevet aflivet, efterlyser, at myndighederne kigger nærmere på fuglenes mulige rolle i smittespredningen.

-Jeg vil gerne have vi begyndte at teste nogle fugle for at se, for hvordan er det lige, det kommer rundt på alle de minkfarme så hurtigt, når man siger, det ikke er luftbårent, siger Thorbjørn Jepsen til Maksinbladet.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen fra Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet vil ikke afvise at smittespredning med coronavirus imellem nordjyske minkfarme kan være forårsaget af passiv spredning med fugle, men understreger, at passiv spredning er svær at spore.

-Når det gælder fuglene, så tror jeg ikke, at vi har noget evidens overhovedet for, at fugle kan blive aktivt inficeret med virusset. Så det vil jeg tillade mig at udelukke, siger Allan Randrup Thomsen som derimod ikke vil udelukke, at fugle kan spille en rolle som passive smittespredere.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

-For mig at se skal man undersøge alle de muligheder, der er, og der er noget der tyder på, at der er en fællesnævner imellem minkfarmene - om det så er dyrlæger eller fodertransporter, eller det er dyr udefra, det er jo svært at sige, men et flyvende dyr vil selvfølgelig forklare, hvorfor man kan se de her spring og at man også kan se det hoppe over Limfjorden. Det er jo lidt svært at forklare på andre måder, lyder det fra professoren, som forklarer at hvis mennesker kan føre smitte videre, så kan det samme også være tilfældet med fugle.

-Hvis det var et menneske, der havde fået smurt virus på hænderne og gik et andet sted hen og satte aftryk der, så kunne smitten overføres, og det kunne man jo altså også forestille sig at mågerne kunne på næb og fødder, fordi de, så vidt jeg kan forstå, sidder og stjæler minkens foder på burene, hvor minkene er få centimeter nedenunder.

- Man skal på ikke at udelukke noget i den her situation, for det er jo mærkeligt, at virusset spredes så tydeligt imellem farmene, så en eller anden fællesnævner bør der jo være.

Pattedyr er smittebærere

Ifølge Allan Randrup Thomsen har man på nuværende tidspunkt kun kendskab til, at de virus, der har ramt de danske minkfarme kan smitte pattedyr, og det er svært for virus at færdes i en anden vært, men det er set før.

-Vi ved, at influenzavirus godt kan inficere fugle, og på den måde også smitte mennesker, vi har jo fugleinfluenza, så det kan ske, men som sagt, jeg kender ikke til at coronavirus skulle kunne gøre det. De er som oftest relativt specifikke i forhold til hvilke arter de inficerer, så det finder jeg usandsynligt, lyder det professoren.

Imens fuglene ifølge Allan Randrup Thomsen ikke umiddelbart kan blive ramt af sygdommen, så er muligheden for at vores kæledyr bliver inficeret bestemt til stede, og især kattene er i farezonen, men professoren mener det er usandsynligt, at katte er årsag til spredning af smitte imellem minkefarmene.

-Katte kan jo i hvert fald smittes - hunde kan også smittes, men det virker ikke som om de er ligeså gode værter for virusset som katte er. Så det er mindre sandsynligt, men katte tør jeg igen ikke udelukke. Det eneste er jo bare, at kattene trods alt har et relativt fast revir, hvor de færdes i, og vi har jo set nogle langdistancespredninger, som jo ikke sådan lige umiddelbart peger på katte - men igen kan vi ikke udelukke noget som helst, det er jo en uforklarlig situation og jeg tror også myndighederne gør alt for at undersøge det, og der er sikkert mange af deres virologer, som tænker lige som jeg, så jeg vil gætte på, at man så vidt man kan forsøger at undersøge det, siger Allan Randrup Thomsen.

Passiv smitte svær at påvise

Fødevarestyrelsen har iværksat en aktion, hvor man vil undersøge om vilde rovdyr som ræve og mårhunde kan være årsagen til spredningen imellem gårdene, og det giver ifølge virologen god mening, og det vil relativt let kunne påvises, hvorimod en passiv smittespredning via fugle er svær at spore.

-Det at påvise passiv smitte vil være betydeligt sværere end at påvise aktiv smitte. Hvis du skyder en mårhund og den har virus i sig, så er det nemt at påvise, hvorimod det kan være svært at påvise på fødderne eller næbbet af en måge eller lignende, lyder vurderingen fra Allan Randrup Thomsen.

Maskinbladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Fødevarestyrelsen angående muligheden for at inddrage fugle-undersøgelser i arbejdet med at finde årsagen til smittespredningen imellem danske minkfarme.