Automatisk oplæsning:

Cepos: Dansk landbrug taber på overambitiøse klimamål

00:00
Hastighed: ???x
00:00

Det bliver meget dyrt for dansk landbrug at indfri de nationale klimamål, og globalt set bliver den danske regning for en reduceret CO2-udledning tre gange højere end omkostningen ved den reelle udledning.

Cepos har netop præsenteret analysen Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser af et nationalt 70 pct.-klimamål, og ifølge tænketankens analysechef Otto Brøns-Petersen vil de meget ambitiøse danske klimamål få alvorlige konsekvenser for dansk landbrug, der fylder meget i det samlede regnskab.

Ifølge energistyrelsens basisfremskrivning står landbruget for udledningen af lige knap 11 millioner ton CO2 i 2030, og det er lige omkring halvdelen af det 70-procents målet giver plads til.

Hvis vi gennemfører så hård en reduktion og vi for eksempel skal skære voldsomt ned på kvægproduktionen i Danmark, som det her jo meget nemt kan føre til, så er det jo spørgsmålet om det er noget godt eksempel for omverdenen.

Otto Brøns-Petersen, Cepos

- Landbrugsproduktionen alene vil stå for halvdelen, og så er der også det med hvor meget CO2 der bliver bundet i jord og skov, det er jo også omfattet af målet, og der står landbruget for størstedelen af det. Så landbruget står simpelthen for så meget, at det er svært at forestille sig, at man kan nå målet uden at omfatte landbruget, siger Otto Brøns-Petersen til Maskinbladet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Hos Cepos har Otto regnet grundigt på forskellige scenarier, og der er stor forskel på, hvordan man når de bedste resultater, og specifikke klimaafgifter kommer vi til at drive bekendtskab med.

- Hvis man skal gøre det her på den mest omkomstningseffektive måde, så skal man gøre det ved hjælp af en generel afgift. Det jeg har regnet på, det er en afgift, der også indbefatter landbruget, siger Otto, som er nået frem til at en afgift på omkring 1400 kroner pr. ton CO2 ækvivalent vil kunne indfri målene, men det vil komme med en meget høj pris for dansk landbrug.

- Hvis man gør det, så vil afgiften i runde tal svare til, hvad der er af overskud i landbruget i dag. Så det er meget voldsomt at gøre det. Det man så kan gøre, det er at lave en måde hvorpå man fører provenuet tilbage til landbruget igen, lyder det fra Otto Brøns-Petersen, som uddyber, hvad det kan indebære:

- Det man eksempelvis kunne gøre, det var, at man sagde, at landbruget ikke var omfattet af deciderede afgifter, men af et kvotesystem, der minder om det kvotesystem, der findes i EU i forvejen. Så kunne vi lavet et specielt system til landbruget og så kunne vi uddele kvoterne gratis til landbruget. Det var en måde at kompensere landbruget på, siger Otto Brøns-Petersen, som påpeger, at et kvotesystem gennemtvinger en reduktion fra landbruget, men at det ikke vil få uoverskuelige omkostninger.

Afvikling er vejen til målet

Den meget ambitiøse målsætning om, at Danmark skal nå en 70 procents reduktion allerede i 2030 betyder ifølge Cepos, at vi er nødt til at benytte afvikling af produktion i både landbrug og industri på den korte bane, da der simpelthen er for kort tid til at udvikle banebydende teknologier, der kan indfri målene, men afgifterne kan være med til at skubbe til udviklingen af nye teknologier.

- Fordelen ved at have en afgift er, at så presser man reduktionerne frem hvor det er billigst, og hvis det er billigst at gøre det teknologisk, så driver man altså også den teknologiske udvikling frem ved hjælp af en afgift. Ulempen er, at man har fastlagt et mål, der er så tæt på - altså 2030 er ikke langt ude i fremtiden - og så er der jo ikke tid til at udvikle ny teknologi, og det vil sige at vi skal reducere med eksisterende teknologi i langt højere grad end vi ellers skulle, og det er klart, så vil afviklingen komme til at fylde mere, for så er der ikke så meget teknologi vi kan støtte os til som ellers, lyder vurderingen fra Cepos.

Høj pris

Der er stor efterspørgsel efter danskproducerede varer, og derfor mener man hos Cepos, at en afvikling af danske produktioner, specielt i landbruget, kan blive problematiske, da prisen for at nå de danske mål bliver ekstremt høj i en global kontekst.

- Det, der måske bekymrer mig mest, det er, at hvis man ser på den afgift, der skal til, så ligger den meget højere end det man regner med at de globale skadevirkninger ved at udlede CO2 vil koste. Hvis man ser på hvad litteraturen siger om, hvor store skadevirkninger, der er, så ligger de cirka på 400 kroner pr. ton. Det er de skader vi globalt udretter ved at udlede et ton CO2 ækvivalent, fortæller Otto Brøns-Petersen og fortsætter:

- Men hvis vi får en afgift på omkring 1500 kroner pr. ton, så komme vi til at betale meget mere end skadevirkningerne. Problemet er, at det er logikken i at have et nationalt mål; så skal vi jo reducere udledningerne, og så bør man tage det, der er billigst at reducere, og der er det klart, at der fylder landbruget meget i den samlede udledning, og det er svært at se for sig, at man ikke skal afvikle produktion, men det gælder også industrien, fortæller Otto Brøns-Petersen, som ikke mener, at de høje danske mål giver mening i en globaliseret verden.

- Det hænger meget dårligt sammen. Det er svært at se begrundelsen for at have det 70 procents mål. Det er jo et resultat af, at der var en meget hård overbudspolitik under sidste valgkamp og det er derfor, vi har fået det mål, og det eneste, der rigtig kan begrunde at have sådan et mål, det er, at så kan vi måske komme til at inspirere resten af verden.

Men prisen for at være foregangsland i klimaspørgsmål kan have en bagside.

- Det, jeg frygter, det er, at vi snarere kommer til at stå som et dårligt eksempel. Hvis vi gennemfører så hård en reduktion og vi for eksempel skal skære voldsomt ned på kvægproduktionen i Danmark, som det her jo meget nemt kan føre til, så er det jo spørgsmålet om det er noget godt eksempel for omverdenen.

Afgifter skal kompenseres

I Danmark har politikerne lagt en masse krav nedover den grønne omstilling, blandt andet lægges der op til at der skal laves en grøn skattereform som skal bevirke, at den samlede omstilling ikke kommer til at koste noget, og det ifølge Cepos godt lade sig gøre, hvis man sætter nogle af de mest konkurrenceforvridende skatter ned.

- Det, der vil være oplagt at kigge på, det vil være at gøre de eksisterende afgifter på energi og CO2 mere ensartede - og så skal der gøres noget ved de traditionelt meget forvridende skatter; det er selskabsskatten, det er topskatten og registreringsafgiften man skal have fat i, lyder vurderingen fra Otto Brøns-Petersen.

Klik her for at hente Cepos analyse: Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser af et nationalt 70 pct.-klimamål